Reflektion over praktikforløbet

Mine kompetencer i relation til praktikforløbet

Jeg synes umiddelbart at jeg var fint klædt på til at gøre et okay stykke arbejde som ny i dansk supermarked. Da de bruger nogle relativt ukendte, eller i hvertfald ikke super populære, frameworks og værktøjer, er det jo stort set umuligt at lære det fra skolen af på forhånd. Jeg synes dog jeg havde alle de grundlæggende kompetancer jeg skulle bruge for at kunne forså hvordan det virker.

Et par ting som vi måske kunne have brugt mere tid på i løbet af uddannelsen er:

  1. Lidt mere om operativ systemer. De bruger Linux til deres udvikling og servere, og her synes jeg måske uddannelsen mangler lidt.
  2. Git. Jeg har i løbet af uddannelsen aldrig støt på git, hvilket jeg synes er en fejl. Jeg har dog selv brugt det, blandt andet i mit studie job og til nogle personlige projekter. Men havde jeg ikke gjordt det ville det nok være et rigtigt stort hul i min viden i forhold til at kunne klare dette job.

Mine opgaver i relation til uddannelsen

Jeg har brugt rigtigt meget af min uddannelse under praktik opholdet. Alt fra de helt basale ting som OOP og den slags over til process ting som scrum, ting som tests og algoritmer til optimering osv. Som jeg nævner i afsnittet ovenover, synes jeg generelt jeg var godt klædt på til at klare opgaverne herude.
Jeg har selvfølgeligt ikke bare kunne gå ind og arbejde som de andre der her været her i længere tid, men jeg har ikke følt at jeg skulle bruge længere tid på at lære det end en hver anden ny herude skulle bruge.

Mit udbytte af praktikopholdet

En af de helt store ting jeg føler jeg har lært herude er hvordan det er at arbejde i et større team, og at arbejde efter scrum metoden sådan rigtigt. Det kan hurtigt blive meget kunstigt at lave scrum hvis det bare er til et lille skole projekt eller hvis man kun er 1-2. Derfor synes jeg det har været rigtigt godt herude hvor de har kørt scrum i lang tid, og hvor der er både product owners og analysts.
Jeg synes det er en rigtigt interessant måde at arbejde på, og det er super godt at det er en kontinuerlig process som man hele tiden forsøger at gøre bedre.
Det er helt sikkert noget jeg kan tage med mig når jeg er færdig.

Derudover synes jeg at jeg har lært en masse omkring større eCommerce udvikling. Der er rigtigt mange ting jeg slet ikke havde tænkt over kunne udgøre et problem, som i virkeligheden giver større eCommerece sider en masse problemer.
Et eksempel her fra kunne være hvordan priserne virker. Jeg havde måske egenligt bare troet at et produkt ville have en pris og det var det. Men i virkeligheden har den rigtigt mange forskellige priser som der skal holdes styr på. Hvad er indkøbsprisen, hvilken margin skal man tjene på det så hvorfra man så kan få salgsprisen. Den kan så igen blive ændret ved promotions eller tilbud, som så igen kan blive ændret af rabat koder. Hvis der så er flere leverandører af et produkt kan indkøbsprisen på det samme produkt også være forskelligt, og hvilken vælger man så.
Det var bare et lille forsimplet eksempel på hvordan noget jeg egenligt treode var ret simpelt som i virkeligheden er ret komplekst.

I forhold til reel software udvikling synes jeg især jeg har lært noget på test fronten. Jeg har fået lov til at prøve kræfter med mange forskellige slags opgaver, fra front-end ændringer til meget kritiske backend ting som caching og eksportering af produkter. Men fællers for det hele har det været at det skulle testes.
Unit tests med mocking, integrations tests hvor større dele af systemet tjekkes sammen over til selenium tests som tjekker selve siden i rigtige browsers. Det har været meget interessant, og helt sikkert noget jeg får brug for ude i den virkelige verden.